Velkommen til vores hjemmeside, Capri Rocks! Det er vores håb, at den vil blive den eneste informationskilde, du får brug for, hvor du kan lære alt om Capri, og hvor du kan finde alle de oplysninger, du nogensinde vil få brug for, om denne ø, som af mange siges at være verdens dejligste sted.

Capri ligger i Italien i den østlige del af Napoli-bugten, lige godt 30 km syd for Napoli og en kort færgetur fra den italienske kyst.
Hvis du aldrig har været på Capri, er der kun en ting at sige – du skal simpelthen tage dertil mindst en gang i livet. Og hvis du er heldig nok til allerede at have tabt dit hjerte til denne storslåede ø med dens forrevne kyst, dens pastelfarvede huse, der klamrer sig til klipperne, dens neon-blå havvand, dens snoede serpentin-veje, dens flotte ældgamle villaer, dens betagende Blå Grotte, dens designer modebutikker og kunst atelierer, så vil vi invitere dig til at fortælle os alt om dine oplevelser og erfaringer i kommentarerne på dette websted.

Tag ud og sejle eller deltag i andre vandsportsgrene, slap af på en af de små strande og bad i det varme vand, udforsk hulerne langs kysten, og efter en lang og dejlig dag i solen, kan du nyde den dejlige lokale mad, slappe af og sidde og se på mennesker, mens du nyder en cocktail på Piazzetta’en eller på en taverne, eller dans til den lyse morgen, når der kommer gang i nattelivet i weekenden eller i sommermånederne.

Hvis du planlægger det helt rigtigt, kan du sammen med de lokale deltage i en af de mange festivaler, der finder sted på øen, eller du kan fejre på egen hånd, hvis du vælger at tage på bryllupsrejse på denne smukke ø. Uanset hvilken lejlighed du finder til at komme til Capri, vil det gå op for dig, så snart du ankommer, hvorfor øen har tiltrukket kongelige, magthavere og kendisser i mange århundreder – Og du vil også med det samme vide, at du vil ønske at komme tilbage til dette paradis på jorden igen og igen.


Kommentarer

Capri — Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>